Ghita elsker sine roser, men understreger, at man aldrig må tvinge børn til at arbejde i haven, for så dræber man deres lyst. Selv arvede hun de grønne fingre og haveglæden af sin far, mens hendes mor mere var til smukke buketter som pyntegenstande. For Ghita er tiden i haven ren egoisme på den dejlige måde, der fylder hende med energi og livsglæde.
Af Sannie Terese Burén / Magasinet Psykologi nr. 4/2011