Skab det liv du drømmer om

Det går sjældent helt som vi tror, håber eller planlægger…

Heldigvis! For det er i høj grad livets overraskelser der er med til at give såvel livslæring som krydderi på tilværelsen. Selv ”Murphys lov” har sin egen bizarre charme og leverer om ikke andet grundstof til mange fortællinger. Du ved: Tragedie plus tid er lig med komedie.

Men jo mere sikre vi er på, hvilken retning vi gerne vil med vores liv, jo lettere er det at finde tilbage på sporet, når noget uforudset sker – eller vi mister pusten og motivationen.

Find din sandhed

Jeg hjælper dig med at blive helt klar på dine værdier og hvad det er for et liv du virkelig ønsker at leve. Det handler ikke om at leve “det perfekte liv” men om at leve autentisk. Fra hjertet.

Det er ikke fordi jeg har fundet ”Sandheden” – men jeg kan hjælpe dig med at finde din!

Jeg hjælper dig også med at sætte klare, realistiske mål der bevæger dig i retning af dine drømme, så du får en følelse af at være på rette vej. Og når du snubler eller kommer på afveje står jeg klar til hurtigt og nænsomt at hjælpe dig tilbage – med de justeringer der nu måske er nødvendige.

”Der er en vitalitet, en livskraft, en energi, der bliver omsat til handling gennem dig, og fordi der i al evighed kun er én af dig, er dette udtryk unikt. Hvis du blokerer det vil det aldrig eksistere gennem nogen anden kanal og gå tabt.”     

– Martha Graham

Du kan også bruge mig til almindelig sparring og idéudvikling, hvad enten det gælder din virksomhed/karriere eller dit liv som helhed. Det hele foregår uhøjtideligt og med respekt for den du er.

”Men er det ikke bare den slags man har sine venner og familie til?” vil nogen måske mene.

Men nej. Det her er noget grundlæggende anderledes og dybere end en almindelig samtale. For det første er der 100% fokus på dig og dine behov. Desuden er der alle de skæve spørgsmål, sjove tricks og øvelser, som jeg har samlet igennem mine mange års arbejde med personlig udvikling, der får dig til at gå dybere, og finde klarhed og det skjulte guld i din sjæl.

Hvad er din arketype?

Ét af de værktøjer jeg virkelig elsker at arbejde med de såkaldte arketyper, der danner fundamentet for vores personlighed. Vi indeholder alle sammen alle arketyperne, men hvilke der er mest fremtrædende og hvordan de kommer til udtryk, er helt unikt for hver af os. Jeg har derfor lavet en personlighedstest der viser om du mest er en helt, en rebel, en kunstner – eller én af de andre i alt tolv mest almindelige arketyper.

Du kan tage testen lige her – det er helt gratis og uforpligtende – tag den hvis du er nysgerrig! ;.)

Coaching er for dig der:

  • Føler du er gået i stå og har brug for at genfinde passionen og meningen med det hele.
  • Skal finde fodfæste efter skilsmisse, sygdom eller arbejdsløshed.
  • Lever et voksenliv men stadig ikke helt ved hvad du vil være når du bliver stor.
  • Har en drøm …
  • Er selvstændig og gerne vil skabe udvikling i dit liv og din virksomhed.
  • Eller bare gerne vil gøre livet til det bedst mulige eventyr!

Coaching sessioner foregår over Skype og kan foregå på dansk eller engelsk.

Priser:

Enkelt session 1½ time kr. 900,-

Klippekort til fem sessioner kr. 4.000,-

Klippekort til ti sessioner kr. 7.500,-

Ikke helt sikker endnu?

Du er altid velkommen til at kontakte mig og få en 15 minutters uforpligtende samtale, så du kan mærke efter om jeg er den rigtige for dig. Skriv gerne og foreslå et tidspunkt, hvor jeg kan ringe dig op:

Aftal tid for uforpligtende samtale

  Tell me more!