“Som 12-årig fik jeg at vide, at ham jeg troede var min far, ikke var det. Men jeg voksede op uden at kende hverken ham eller min biologiske far, så beskeden føltes dengang mest som salt i såret. De havde jo forladt mig begge to – hvad ragede de mig?
Først langt senere erkendte jeg savnet, smerten ved at vokse op med løgne, og usikkerheden ved ikke at vide hvem jeg var.
Da min mormor døde viste det sig at min mor, uden at vide det, havde gentaget sin egen historie: Min morfar var heller ikke min morfar!”
– Sannie Terese Burén, En helt almindelig – patchwork – familie