Jeg vågnede til fuldstændigt nærvær
En åndelig søgen førte Anette Carlström langt omkring i det spirituelle landskab. Men det blev mødet med en ateist, et æggeur og en rejse til Indien der i sidste ende førte til den ekstraordinære bevidsthedsændring, der gør at Anette i dag lever i konstant fred og glæde.
Af Sannie Terese Burén / Fotos Emma Lemholt og Christina Hauchildt / Magasindet Psykologi nr. 6/2011.
Da Anette Carlstöm var en lille pige var hun meget nysgerrig for at finde ud af, hvordan det der med religion hang sammen. Hvem var Gud? Hvem var Jesus? Og skulle man tro på dem begge eller bare én af dem? Allerede som treårig startede hun på eget initiativ i den lokale søndagsskole, for hun ville ikke bare tro, hun ville vide!
I årevis søgte hun efter svar. Men det var først da hun stødte på en metode der handler om at lytte indad og ikke følge en ydre autoritet, at noget for alvor begyndte at give mening. Og efter en rejse til Indien i 2003 åbnede hendes bevidsthed sig til en tilstand af nærvær og grænseløs accept.
Med hendes lyse, nordiske udseende og generøse udstråling ligner hun prototypen på en engel så meget, at jeg, da vi mødes, uvilkårligt kigger efter vingerne. Men der er ingen vinger på ryggen af Anette Carlström, for hendes ekstraordinære bevidsthed til trods, er hun en ganske jordnær kvinde. Og selvom hun altid er klædt i hvidt, har en indisk ”bindi” i panden og har for vane at chante mantra’er på sanskrit, er hun, når det kommer til stykket, lige så svensk som skovsøer, ”lingonsylt” og Emil fra Lønneberg.
Hollywood og albuer
Anette voksede op i et akademisk hjem, med en videnskabelig tilgang til livet. Der var meget kærlighed i familien men måske ikke så meget forståelse for Anettes åndelige interesser.
– Lige siden jeg var lille har jeg søgt efter en mening med livet og længtes efter at finde indre fred, fortæller hun.
– Selv i søndagsskolen fik jeg ikke rigtigt svar på min undren. Jeg elskede historierne om Jesus og jeg fortalte dem vidt og bredt til alle jeg mødte på min vej. Jeg lærte også at bede og det er noget, som har fulgt mig siden. Men der var stadig meget jeg ikke forstod.
Som teenager blev hun mobbet og følte sig udenfor. Hun var også meget genert og til konfirmationsforberedelsen turde hun slet ikke stille de mange spørgsmål hun gerne ville have haft svar på. Hun længtes bare efter at komme væk og rejste som 18årig til Los Angeles som au pair. Planen var, at hun efter et år skulle tilbage til Sverige og læse kemi på universitetet. Men det endte med 13 år i L.A. og et snublende forsøg på at skabe en karriere som skuespiller og model.
– For mig var det en måde at prøve at overvinde min generthed på. Jeg tænkte, at det ville gøre mig lykkelig at leve den store drøm om Hollywood. Men det lykkedes aldrig helt, hverken at overvinde min generthed eller at slå igennem i filmbranchen. Faktisk blev det hele bare værre, for jeg havde ikke meget selvværd til at starte med. Man skal have albuer for at klare sig i den branche.
Mærkede sit hjerte
Men det var alligevel takket være Hollywood at hun begyndte at finde brugbare svar, for det var her hun lærte at meditere:
– Hver torsdag gik jeg på et meditationskursus og det førte til at noget i mig vågnede. Det var der ikke hele tiden, men jeg kunne mærke det når jeg mediterede – mit hjerte. Jeg blev også guidet til at tage kontakt med mit højere selv – ”aha” tænkte jeg, ”så jeg har altså et højere selv?!” Der var noget der begyndte at give mening.
– Samtidigt undrede det mig hvor det var resten af tiden, for jeg kunne kun mærke nærværet under selve meditationen. Jeg søgte efter en permanent fred. Men jeg ville ikke sidde i en grotte og meditere resten af livet eller leve et klosterliv, selvom jeg ofte følte mig fristet af tanken. Men jeg var blevet gift og havde fået en søn og tænkte at det da måtte være muligt at leve i verden, som et almindeligt menneske og alligevel leve i fred. Det var det, der hele tiden drev mig frem i min søgen.
Hun savnede at være tættere på familien i Sverige og flyttede tilbage til Helsingborg. Året efter fik hun en datter, men ægteskabet holdt ikke. Pludselig var hun enlig mor med to børn, en baby og en otteårig. Hun havde ikke noget arbejde men langsomt fik hun opbygget en klinik med alternativ behandling. Og i begyndelsen af 2002 havde hun en oplevelse, der kom til at ændre hendes liv.
Den døve bonde fra Halland
En aften tog Anette med til et meditationsseminar med en erklæret ateist. Manden, der holdt seminaret var en døv bonde fra Halland, han ønsker ikke sit navn nævnt her men kom til at spille en afgørende rolle for Anette. Han havde fundet en indre fred og var lykkelig for at det ikke var knyttet til en tro, eller noget, hvor man skulle følge efter en bestemt mester og han ønskede blot at give andre mulighed for også at finde det i sig selv, fortæller hun.
Under en meditationsøvelse, hvor deltagerne blev guidet til at tage kontakt til deres indre selv, fik hun en oplevelse af lys, nærvær og kærlighed.
– Hver eneste del af min krop vidste, at det her er det, jeg har søgt efter hele livet! Her er det! Og så blev jeg så ærgerlig, vred faktisk! Over at jeg skulle vente så længe på den oplevelse, når den hele tiden havde været indenfor rækkevidde. Jeg rasede indvendigt – tænk at det skulle komme NU og så i Helsingborg af alle steder! Gennem en ateist …
Vi griner. Så fortsætter Anette sin fortælling:
– En stemme i mig sagde: ”Vær ikke bange for at møde din indre lidelse”. Så jeg lod følelserne af vrede, raseri, angst og skam være der og indså, at Jeg hele mit liv havde forsøgt at blive af med dem, at flygte fra dem. Da jeg slappede af, var der noget, der gav slip i min krop og jeg mærkede et brus af salighed.
Kontakt til sit indre
Da den døve bonde fra Halland ugen efter holdt et kursus, sad Anette parat med sin blok.
– Det første han sagde til mig var ”du kan godt lægge papir og blyant væk” (hun taler langsomt og lidt drevent og imiterer den døve mands stemme, så vi igen kommer til at grine) ”Det her handler om oplevelse!”
– ”Der er kun to ting du skal vide”, sagde han. ”Et, tag kontakt med dit indre selv. Og to, vær ikke bange for at møde din indre lidelse.” Jeg var ved at trille ned af stolen. Det var jo præcis det samme, stemmen indeni havde sagt til mig ugen før. Så overgav jeg mig fuldstændigt!
Hendes nye lærer gav hende efter kurset følgende råd: ”Køb et æggeur og hver dag når du kommer hjem, sætter du æggeuret på det antal minutter, du vil mærke de følelser, som du i løbet af dagen har skubbet væk. Øv dig i at være i følelsen!” I halvandet år sad Anette hver aften og mærkede sine følelser.
– Jeg startede med små ærgrelser og irritationer, flovhed over noget jeg havde sagt eller frygt for ting der kunne gå galt, og jeg lærte efterhånden, at det ikke var så farligt at møde disse følelser. Siden gik jeg videre til mere grundlæggende eller eksistentielle emner, som f.eks. at føle mig svigtet og at jeg ikke elskede mig selv. Indimellem fik jeg hjælp fra min ven bonden, men det eneste, han sagde til mig hver gang, var: ”Kog i følelsen!”
– Efterhånden lærte jeg, at når jeg blev i følelsen slap den sit tag i mig. Gradvist ændrede mit sind sig og jeg begyndte at opleve, at jeg i en tid var uden tanker, men det var noget, der kom og gik.
Sygemeldt af lykke
I 2003 fik Anette muligheden for ti dages fordybende kursus på Oneness University i Indien, hvor hendes ven bonden havde hentet sin inspiration. Den sidste dag, bogstaveligt talt med rejsetasken i favnen, modtog hun som en af de første, det der senere blev kendt som en ”Oneness Blessing”, en form for healing eller overførsel af energi, der skaber balance i chakrasystemet og forbereder modtageren på højere bevidsthed.
– Da en af hjælperne lagde sine hænder på mit hoved, føltes det som om en bold af lys kom ind i mig og der var intet at skjule, intet at flygte fra, alting var bare det det var. Og jeg mærkede en bøn i mit hjerte om, at jeg aldrig ville miste kontakten til mit indre selv, fortæller hun.
Men det var først da hun landede i Kastrup, at hun for alvor blev opmærksom på, at noget var helt anderledes end det plejede.
– Uanset om der var tanker, stress, børn der skreg, var der en ubeskrivelig fred. Og i mit hjerte kunne jeg mærke alle mennesker omkring mig, ikke læse deres tanker men MÆRKE dem. Det var en virkelig dejlig følelse men også meget uvant i kroppen – og jeg tænkte, ”hvordan skal jeg kunne fungere i hverdagen med det her? Hvordan skal jeg kunne arbejde?”
– Så jeg gik til min læge og sagde: ”Jeg har det så godt! Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.” Lægen kiggede uforstående på mig og sendte mig til en psykologisk konsulent, som havde forståelse for, at jeg havde brug for tid til at finde mig selv i alt det nye og gav mig fem uger på sygedagpenge.
Accepterede familien
Anette mærkede kærligheden til alle omkring sig, ikke mindst sin familie med fornyet kraft.
– Min datter var otte år på dette tidspunkt og jeg så hvordan hun havde savnet sin mor, fordi jeg havde været nødt til at arbejde så meget. Og jeg indså at det aldrig er for sent at hele en relation.
– Jeg har altid haft en varm og humoristisk familie, hvor der var plads til alle, men jeg var nok lidt anstrengende at være sammen med før, for jeg var søgende og hver gang jeg fandt nye svar, ville jeg gerne lave om på de andre. Når jeg stødte på en ny bog, fik min søster den i julegave året efter. Det var svært for mig at lade dem være dem, de nu var. Da jeg fandt indre fred, kunne jeg lade dem være sig selv og opdagede pludselig, hvor vidunderlige de er
– Nu elsker jeg at være sammen med mine børn, mine forældre, min søster og bare se, hvad der sker. Jeg tror, vi alle sammen har et dybt ønske om at få lov til bare at være, som vi er.
Sang midt i mareridtet
Efterhånden vænnede Anettes krop sig til den nye tilstand. Og da hun begyndte at tage klienter igen spurgte de hende, hvad der var sket. Men da hun ikke ville bruge den tid de betalte for at få behandling til at fortælle om sig selv, arrangerede hun en aften, hvor hun ville fortælle om sine oplevelser i Indien. En af hendes venner annoncerede arrangementet på sin hjemmeside.
– Inden jeg så mig om, havde 90 mennesker tilmeldt sig. Vi kunne IKKE være i min dagligstue, så vi måtte leje os ind et sted. Folk kom fra nær og fjern, et par stykker kom fra København og havde et videokamera med. Det hele var meget overvældende.
– Jeg var stadig ekstremt genert. Nu stod jeg pludselig midt i mit største mareridt – 90 mennesker og en fyr med et kamera! – og skulle tale om noget af det største og mest personlige jeg havde oplevet. Jeg vidste det ville blive en katastrofe!
– Men jeg havde jo lært mig at være med det der er. Så jeg mødte det der skete inden i mig åbent og besluttede mig for at opleve katastrofen. Og det mærkelige var, at midt alle rædslerne følte jeg mig fri til at fortælle om mine oplevelser og jeg begyndte endda at synge!
Arrangementet blev en stor succes og starten på den række af workshops og foredrag Anette siden har holdt, ikke bare i Sverige men også andre steder i Europa, U.S.A. og Rusland, hvor hun inspirerer andre til at få større kontakt med sig selv.
– Det er ikke sådan, at jeg nu er fiks og færdig og ikke længere bliver udfordret i livet. Der vil altid være nye situationer, nye relationer, ting der skal mærkes og opleves, jeg er jo levende! Forskellen fra før er, at nu kan jeg møde det hele med nærvær og en følelse af indre fred. F.eks. når jeg skal fotograferes mærker jeg stadig et ubehag men det er ok, at det er sådan. Jeg har ikke noget imod at mærke det. Virkeligheden er, som den er.
Guddommelig nåde
Om der er tanker eller ikke er tanker i sindet er ikke noget, Anette lægger så meget vægt på – de kommer og går, som de vil. Og der er noget der ligger udover og er større end sindet, forklarer hun. Hun kalder det ”den guddommelige nåde”, ikke ud fra en religiøs overbevisning, men som et udtryk for, at det er muligt at opleve verden på en måde, hvor der ikke er nogen modsætninger. Begge sider af et paradoks kan være sande, mener hun.
Foto: Christina Hauchildt
– Når jeg lever med bevidsthed om det guddommelige, om at jeg er en del af helheden og kan forbinde mig med noget der er større end mig, gør det en stor forskel. Men vi behøver ikke kalde det ”Gud” og vi behøver egentligt ikke tro på noget, er min erfaring. Min ven, bonden fra Halland, er ateist og ville aldrig bruge det ord, men for mig giver det mening, at kalde altet for guddommeligt. For mig er der ingen modsætning til Gud.
Vi sidder i stilhed lidt. Interviewet er ved at være forbi og ordene slipper op af sig selv. Det føles rart at være stille sammen, uden ord, uden egentlige tanker. Anettes evne til nærvær har en dejligt afsmittende virkning, så tavsheden føles bare rar mens tiden ophører – for en tid. Så smiler Anette og siger:
– Du kan finde denne stilhed, hvor som helst. I køen i supermarkedet, når du kører bil, vasker op, eller når nogen er sur på dig. Det handler om at turde være til stede, at være i nærvær. Så bliver vores relationer harmoniske, vi kan lytte til børnene, vi kan møde mennesker, der hvor de er. For mig er det åndelighed. At jeg ikke behøver analysere, fortrænge eller forstå. Mange ser åndelighed, som en flugt. At man flygter ind i noget, når livet bliver for svært. Men min oplevelse er, at det er præcis det modsatte.
Anette Carlström, født 1961, arbejder som kranio sakral terapeut med base i Helsingborg. Efter et ophold på Oneness Univerity i Indien i 2003 oplevede hun en ændret bevidsthedstilstand, der gør at hun i dag lever i en konstant tilstand af fred og glæde. Anette afholder workshops og foredrag i hele Skandinavien, Europa, Rusland og U.S.A. Hun er forfatter til to bøger og har udgivet en række meditations CD’er. Privat er hun mor til en voksen søn, Troy, og datteren Soleil, der er 16 år og hjemmeboende. Du kan læse mere om Anette på www.anettecarlstrom.com
Oneness blessing , også kendt under navnet ”deeksha”, er en form for healing eller overførsel af energi, der skaber grobund for højere bevidsthed. Den virker efter sigende ved en afbalancering af chakraerne og en neurobiologisk forandring i hjernen, der danner balance mellem tankecenteret og frontallapperne. Præcis hvordan den virker vil afhænge af modtageren, der dog som oftest efterfølgende føler sig fredfyldt og glad. Oneness blessing er udviklet på Oneness University i Inden, et spirituelt center, der ikke er knyttet til en bestemt tro eller religion. www.onenessuniversity.org
Fem gode råd fra Anette
Bliv i nærværet. Vær opmærksom.
Man behøver ikke følge nogen speciel vej, det handler om at vågne op til det der allerede er indeni.
Hvis man hver dag bruger, bare ti minutter på at mærke sine følelser, vil man kunne mærke en drastisk forandring. Det er lidt som at børste tænder. Det nytter ikke noget at gøre det en gang om året, det hjælper ikke rigtig noget … Men hvis du gør det hver dag har det en kæmpe effekt.
Vær ikke bange for at møde dine indre rædsler og mareridt. Når du giver dig selv lov til at møde dem fuldt ud, brænder energien i dem ud. Bag ved alt ligger der en stor glæde.
Brug bøn, meditation, chanting, eller hvad som helst andet der giver dig en følelse af at være ét med det guddommelige. Det er ikke vigtigt hvad det er eller hvilken tro det er baseret på, så længe det giver dig en følelse af, at være forbundet med helheden.
…
I fire år arbejdede jeg som fast freelancer på Magasinet Psykologi, hvor jeg skrev en række artikler – primært portræt interviews. Jeg har udvalgt dem jeg selv bedst kan lide til en reprise her på bloggen.
Denne artikel er fra nr. 6/2011
…