Elaine Aron: Jeg var et usynligt barn
Som barn lærte Elaine Aron at falde i med tapetet og følte sig med tiden nærmest usynlig. Og selvom hun i sit voksne liv har haft stor gennemslagskraft med sin forskning og bøger om ”særligt sensitive” foretrækker hun, som introvert og særligt sensitiv, stadig at meditere i stilhed fremfor tju-bang og ballade. Psykologi har mødt kvinden der satte sensitivitet på dagsordenen – læs her hvordan det hele startede.
Af Sannie Terese Burén / Pressefoto – fotograf ukendt / Magasinet Psykologi nr. 3/2015
Da psykolog og forfatter Elaine Aron i begyndelsen af 90’erne begyndte at studere fænomenet sensitivitet, fandtes der stort set hverken forskning eller litteratur på området. I dag myldrer det frem med både forskningsresultater og bøger der står på skuldrene af hendes arbejde. Og hendes første bog, ”Særligt sensitive mennesker”, er udgivet på 40 sprog og har solgt omkring 1 mill. eksemplarer på verdensplan.
I bogen forklarer Elaine Aron, hvordan 15-20% af alle mennesker har et nervesystem, der bearbejder indtryk dybere og er mere følsomt over for både indre og ydre stimuleringer.
Det betyder mere dybfølte oplevelser af f.eks. en samtale, en oplevelse i naturen eller en god koncert. Til gengæld magter særligt senstive mennesker ikke helt så meget ydre aktivitet som andre, da sanseapparatet nemt bliver overstimuleret. Derfor har de brug for mere tid til hvile og tilbagetrækning.
Og sidstnævnte har måske været med til at give sensitiviteten et dårligt ry idet mange har trukket sig på måder der virkede neurotiske eller dramatiske. Bare tænk på Maud fra TV serien Matador …
Men sådan behøver det ikke være, mener Elaine Aron, der selv er særligt sensitiv.
– Når man ved hvad det vil sige og forstår at tage højde for de særlige behov det indebærer, kan man på mange måder få et både rigere og mere kreativt liv som særligt sensitiv.
Var velopdragen
Elaine Aron voksede op i Californien som den yngste af tre børn.
– Da jeg kom til verden var mine forældre meget optaget af andre ting. Min mor skulle til ejendomsmægler eksamen seks uger efter at jeg blev født og hun prøvede at klare det så godt hun kunne, samtidigt med at hun havde en lille baby.
I løbet af Elaines første leveår blev hendes bror desuden alvorligt syg, fortæller hun.
– Så jeg tror jeg kiggede mig omkring og tænkte ”oh boy, de her mennesker har rigeligt at se til, jeg må hellere opføre mig pænt”. På en måde kan man sige at min sensitivitet gjorde mig til én der faldt i med tapetet og var virkelig velopdragen.
Var du et stille barn?
– Ja, også i skolen. Og meget lydig. Jeg blev aldrig drillet, men jeg blev ignoreret, det var nærmest som om jeg var usynlig. Hvis man skulle sætte en indskrift på min gravsten ville det være ”Hun var aldrig til besvær”.
Legede med hestefigurer
En stor del af sin barndom husker Elaine som at hun var alene. Men som mange særligt sensitive børn legede hun godt med sig selv.
– Jeg havde nogle legetøjsheste, som jeg elskede at lege med og finde på historier om, det var næsten som at være i en anden verden …
Men trods Elaines store interesse for heste havde hendes forældre ingen tanker om at hun skulle lære at ride.
– Og jeg var ikke et barn der selv kunne finde ud af at opsøge det. Jeg var slet ikke atletisk og jeg lærte hverken at svømme eller cykle før jeg var 13 år. Mine forældre syntes det var bedst sådan, for så var der mindre risiko for at der skete mig noget. Men børn har brug for at lære den slags!
Lærte at ride af (HSP) cowboy
Som teenager fik Elaine kontakt med et bestyrer par på en ranch, hvor hun blev feriebarn og endelig lærte at ride, hvilket er noget hun siden har holdt fast i og stadig dyrker.
– Manden var en rigtig cowboy, der aldrig sagde ret meget. Han var også særligt sensitiv kan jeg se i dag. Vi kunne ride sammen i timevis uden at sige noget. Efter et stykke tid fik jeg lov til at ride på de bedre heste og jeg iagttog hvordan han sadlede hestene og lærte selv at gøre det. Til sidst lod han mig også tage af sted på egen hånd. Jeg tror den tillid jeg mødte og det at jeg lærte nogle fysiske færdigheder var med til at give mig mere selvtillid, forklarer Elaine.
Byggede hytte i Canada
Efter nogle turbulente ungdoms år med mange skift, mange tårer grædt på diverse toiletter fordi hun følte hun ikke kunne klare presset i studiemiljøet, samt et forlist ungdoms ægteskab, mødte Elaine som 23-årig sin nuværende mand Arthur Aron, som læste psykologi på et universitet i Canada.
– Jeg havde allerede en bachelor i psykologi og søgte ind samme sted for at læse videre. Men da jeg fandt ud af at mit praktikophold ville blive på et meget stort, gammeldags sindssygehospital i Toronto og at jeg skulle gennem en stor og formel præsentation, som jeg var overbevist om at jeg aldrig ville kunne klare, droppede jeg at gå efter en doktorgrad og nøjedes med en MA.
Efter Arthur var færdig med sin phd boede parret nogle år i British Columbia.
– Vi var en slags hippier på den tid og drømte om at komme væk fra civilisationen, så vi byggede en hytte langt ude i naturen, uden vand og elektricitet. Det var en dejlig tid, hvor jeg også fødte min søn.
Da de blev trætte af at bo primitivt tog Arthur er undervisningsjob på et universitet i Californien. Og Elaine faldt til ro i et stille liv med pasning af sønnen, enkelte klienter i psykoterapi og en karriere som romanforfatter. Med tiden lykkedes det hende dog også, i en alder af 45 år, at tage en doktorgrad i psykologi.
I terapi efter allergisk reaktion
I 1991 fik Elaine en allergisk reaktion mod noget medicin. Hun blev psykisk meget påvirket af oplevelsen og gik selv i terapi.
– Omkring den tredje session sagde terapeuten; ”jeg tror du er en særligt sensitiv person” og jeg spurgte ”hvad er det?”, fortæller Elaine.
Men terapeuten kunne ikke rigtig forklare hvad det var, blot at hun oplevede sig selv og mange hun kendte som mere sensitive og fintfølende end flertallet, hvilket Elaine sagtens kunne genkende fra sig selv.
– Sådan startede det. Sjovt nok kunne terapeuten senere slet ikke huske at hun var kommet med den kommentar!
Lavede spørgeskemaundersøgelse
Elaine besluttede sig for at undersøge sagen nærmere. Da hun ikke kunne finde hverken litteratur eller forskning om emnet gik hun i gang med selv at lave en lavpraktisk videnskabelig undersøgelse: Hun satte opslag op rundt omkring i byen og efterlyste folk der ville tale med hende om at være indadvendt og sensitiv, og lavede derefter grundige interviews med omkring fyrre mennesker.
– Dengang troede jeg, at det at være sensitiv og at være introvert måske var det samme, men jeg fandt ret hurtigt ud af, at det er det ikke, for 20% af dem jeg talte med var ekstroverte.
Sammen med sin mand, Arthur, der gennem sit arbejde havde adgang til en række undervisningsinstitutioner hvor de studerende deltog i psykologiske eksperimenter, gennemførte Elaine herefter en spørgeskemaundersøgelse med et par tusind deltagere.
Det er denne grundforskning, der stadig danner fundament for betegnelsen ”særligt sensitiv” forklarer Elaine Aron.
Holdt seminar i dagligstuen
Da Elaine havde lavet den første række interviews, skrev den lokale avis en artikel om hende.
– Bagefter fik jeg masser af breve og telefonopkald fra folk som ville have mig til at fortælle mere, erindrer Elaine.
Så holdt hun et propfyldt foredrag på det lokale bibliotek. Og da nogle af de fremmødte gerne ville høre endnu mere, besluttede Elaine at holde nogle uformelle seminarer hjemme i sin dagligstue.
– Det hele var så nyt at jeg endnu ikke rigtig havde noget at undervise i, og som introvert følte jeg mig lidt på glat is. Men folk begynde hurtigt at give hinanden gode råd og så skyndte jeg mig at tage noter!
Inden længe var Elaine i gang med at skrive sin første bog om at være særligt sensitiv. Og sammen med Arthur skrev hun også en videnskabelig artikel, der blev bragt i et af de mest velansete amerikanske tidsskrifter for psykologi.
Den seneste forskning
Senere satte ægteparret Aron sig for at undersøge sammenhængen mellem særligt sensitive og depression og påviste, at særligt sensitive med en problematisk barndom faktisk har større risiko for at blive deprimerede, men at for andre, der har haft en god barndom, fører sensitiviteten ikke til depression.
Siden har anden forskning påvist at de særligt sensitive træk i kombination med en god barndom oftest fører til fordele.
– I det hele taget har der i de senere år været en kæmpe opblomstring af research på området inden for mange forskellige forskningsområder, bl.a. udviklingspsykologi, biologi, biokemi og genetik. Det betyder at vi ikke længere behøver selv at lave forskningsarbejdet og i stedet kan fokusere på formidling. I øjeblikket er vi f.eks. ved at lave en dokumentarfilm, der forhåbentligt kan nå ud til endnu flere mennesker, fortæller Elaine.
Manden kunne se fordele
Man skal ikke tale længe med Elaine Aron for at forstå at hendes mand, Arthur Aron, har spillet en vigtig rolle i hendes liv både professionelt og privat.
– Han har støttet mig både følelsesmæssigt og økonomisk, har gennemgået mine idéer med mig og har helt sikkert stimuleret min intellektuelle side. Uden ham ville der nok ikke have været nogen forskning i HSP, konkluderer Elaine.
Og alt sammen på trods af, at Arthur Aron ikke selv er særligt sensitiv.
– Da jeg skrev min første bog om særligt sensitive beskrev jeg fordelene ved at være sammen med en partner, der også er sensitiv. Men jeg skrev også om fordelene ved at have en partner der ikke er sensitiv, og som kan give støtte i stressede og overstimulerende situationer. Da Arthur havde læst kapitlet sagde han: ”Du har ikke noget her om, den fordel det er for mig at være gift med dig!”
Det gjorde at Elaine begyndte at se anderledes på sin egen sensitivitet og få øje på nogle af de mere positive sider:
– At vi kan lide at tale om dybe emner, at vi er spirituelle, at vi kan forstå hvad der foregår socialt … Nu spørger Arthur mig ofte til råds før møder eller sociale arrangementer om der er noget han skal sige eller netop ikke sige, for det er den slags jeg er mere opmærksom på end ham.
Verden har brug for særligt sensitive
Men som mange andre sensitive mennesker oplevede Elaine i lang tid mest de ufordelagtige sider ved at være særligt sensitiv:
– At jeg ikke kunne klare det samme som andre på grund af overstimulering og ofte havde brug for hvile og tilbagetrækning. Jeg tror mange sensitive ser sig selv som et problem for andre mennesker fordi, der ofte skal tages særlige hensyn til deres sensitivitet.
I dag har hun dog lært at sætte pris på de dybere og mere positive aspekter af sin sensitivitet og bruger bl.a. meditation for at finde den nødvendige ro.
– Jeg tror særligt sensitive mennesker er følelsesmæssige ledere fordi vi er de første til at blive kede af det eller vrede, når vi mærker noget ikke er ok. Og verden har virkelig brug for mennesker der tænker mere over konsekvenserne og hvordan deres handlinger påvirker helheden. At finde nye, kreative løsninger er også et aspekt af det særligt sensitive karaktertræk. Derfor ønsker jeg inderligt at der bliver skabt mere respekt og anerkendelse omkring de evner sensitive mennesker har, for jeg tror de kan være med til at løse nogle af de problemer der findes i verden i dag.
Hvad betyder det at være særligt sensitiv?
Særligt sensitive mennesker (også kaldet HSP) har fire typiske kendetegn:
- Bearbejder indtryk dybere, er mere tænksomme og ser flere sammenhænge
- Er mere følsomme overfor ydre stimuli som f.eks. lyde, lugte, lys, temperatur etc.
- Er mere fintfølende ved lette stimuli
- Er empatiske og opfanger f.eks. små nuancer i stemningsskift hos andre
Forskning har påvist at det særligt sensitive træk er et biologisk fænomen, der findes hos 15-20% inden for flere arter. Ud over mennesker finder man det bl.a. Hos aber, katte og heste. At være særligt sensitiv er således ikke en diagnose men et personlighedstræk der betyder, at nervesystemet og hjernen arbejder på en lidt anden måde end hos flertallet. For den sensitive person giver det en række fordele, men også en tendens til at blive overvældet af indtryk og dermed et større behov for hvile.
Er du særligt sensitiv?
Særligt sensitive er –
- Empatiske
- Mærker flere nuancer
- Følsomme over for sansepåvirkninger
- Let bevægelige
- Eftertænksomme
- Sårbare overfor stress
Test dig selv her: www.sensitiv.dk/test_din_sensitivitet
Gode råd hvis du er særligt sensitiv
Få et godt indblik i hvad det vil sige at være særligt sensitiv, så du forstår dine egne reaktioner f.eks. når du bliver overstimuleret.
Indse at du er anderledes end flertallet og at du har brug for en lidt anden livsstil. Stå ved dine behov på en god måde, for de er anderledes. Sørg for at få hviletid og tilbagetrækning hver dag, f.eks. i form af meditation eller en gåtur i naturen.
Særligt sensitive reagerer kraftigere på traumer og har større risiko for depressioner, hvis de har haft en svær opvækst. Gå i terapi og sørg for at få hjælp, hvis noget går dig på psykisk. Den gode nyhed er, at særligt sensitive også ser ud til at få mere ud af psykoterapi, selvom det nogle gange kan tage længere tid.
Psykolog og forfatter Dr. Elaine Aron, født 1944 i Californien, hvor hun også er bosat i dag. Har siden starten af 90’erne, bl.a. sammen med sin mand psykologen Arthur Aron, forsket i det særligt sensitive karaktertræk og har skrevet en række bøger om emnet, hvoraf den første ”Særligt sensitive mennesker” menes at have solgt 1. mill. eksemplarer på verdensplan. www.hsperson.com
…
I fire år arbejdede jeg som fast freelancer på Magasinet Psykologi, hvor jeg skrev en række artikler – primært portræt interviews. Jeg har udvalgt dem jeg selv bedst kan lide til en reprise her på bloggen.
Denne artikel er fra nr. 3/2015
…