Jeg elsker at se kærlighedens lys vågne i andre
Da den amerikanske akupunktør, Tapas Fleming en dag tog sig en middagslur på briksen i sin klinik, blev det starten på et helt nyt kapitel, ikke bare i hendes eget, men også i mange andres liv. For Tapas vågnede med idéen til det, der siden blev til TAT, en metode der har vist sig uhyre effektiv i opløsning af bl.a. traumer.
Af Sannie Terese Burén / Pressefoto – fotograf ukendt / Magasinet Psykologi nr. 4/2014.
Jeg møder Tapas Fleming over skype og det første der slår mig er, hvor lysende hun er.
Især når hun taler om de mange klienter, der har fået hjælp gennem TAT og om hvordan hun elsker at se klienterne slippe, de gamle traumer og finde fred i sig selv, lyser Tapas Fleming op i store smil og et nærmest forelsket ansigtsudtryk.
TAT hører ellers til den slags metoder, der ved første øjekast godt kan virke lidt som hokus-pokus eller noget der er for godt til at være sandt, men jeg har ikke tilbragt mange øjeblikke i selskab med Tapas Fleming, før jeg tænker ”det hun har taget, vil jeg også have!”
Og dét Tapas har taget er sin egen medicin: TAT, eller Tapas Akupressur Teknik, hvor nogle akupressur punkter aktiveres samtidigt med, at man gennemgår en helt enkel mental proces.
Opdagelsen af TAT
Det hele startede med en middagslur, forklarer Tapas.
– En dag i 1993 havde jeg hvilet mig på briksen i min klinik. Da jeg vågnede var det med tanken om et akupunkturpunkt, på siden af næseryggen, der kaldes UB1, eller ”klare øjne” på kinesisk, og idéen til hvordan det kunne bruges til helbredelse af hele vores system.
Tapas Fleming, der dengang arbejdede som akupunktør med speciale i allergi, begyndte straks at integrere punktet i sine behandlinger og mærkede hurtigt en fremgang for klienterne.
– Nogle måneder senere fortalte en ny klient mig, at han var blevet anbefalet af sin Tai Chi mester at bruge netop de to punkter på siden af næseroden sammen med punktet midt mellem øjnene, der også kaldes ”det tredje øje”. Det tog jeg som en bekræftelse på at jeg var på rette spor og tilføjede derefter punktet i panden til behandlingen, forklarer hun.
Endnu nogle måneder senere kom Tapas en dag på vej til arbejde til at tænke på, at det måske ville være gavnligt at aktivere synscenteret i hjernen yderligere under behandlingen, ved at lægge en hånd på baghovedet.
– Efter denne tilføjelse kunne jeg sløjfe en hel sekvens af min normale arbejdsprocedure og samtidigt opnå langt bedre resultater for klienterne. Men ikke nok med at de blev fri for deres allergi, de slap også af med gamle traumer, blev gladere, følte sig lettet og befriet.
Gammel taoistisk viden?
Tapas Fleming skrev senere til sin akupunkturlærer, der er af en meget fin, gammel, taoistisk mesterlinje, fordi hun håbede at han kunne forklare hende hvad det var hun havde opdaget.
Men han skrev bare et kort tilbage: ”Det du beskriver, er i tråd med den taoistiske tradition. Tillykke med din opdagelse, håber den må gøre dig lykkelig og rig!”
– Sikken en fortune-cookie besked, siger hun og lyser op i endnu et stort smil.
Tapas Fleming har siden fået flere bekræftelser på, at det hun gør, er i overensstemmelse med gammel taoistisk viden, men der findes så vidt vides ikke et tilsvarende system i verden i dag. Og der er heller ingen der helt præcist kan forklare præcist hvordan det virker.
Selv mener Tapas at det der sker, er at TAT skaber forbindelser i hjernen, der får vores celler til at kommunikerer på en ny måde.
– Hver celle har en masse receptorer og når vi er gået i en chok tilstand p.g.a et traume vil cellerne fortsætte med at kommunikere budskabet om ”fare”, indtil de får besked om noget andet, forklarer hun.
Når dette sker, behøver cellerne ikke lang tid for at kommunikere det nye og det er derfor TAT kan virke nærmest ”mirakuløs” i sin virkning og kan bruges på så mange forskellige områder og på både fysiske og psykiske problemer.
Veteran gav hende sin medalje
Gennem årene har Tapas, og de mange TAT behandlere hun efterhånden har uddannet, hjulpet en lang række mennesker med forskellige former for traumatisk stress, allergier, depression, følelsesmæssige ubalancer, vægttab og meget mere.
Et af de områder, hvor TAT har vist sig særdeles effektiv, er i behandling af PTSD, som ellers kan være meget svær at overkomme.
Tapas husker især én tidligere elite soldat, Brian Davis, der kom med på et specialkursus for veteraner ene og alene med den hensigt, at bevise at TAT ikke virkede.
– Da han ankom, havde han brug for en stok, men et par dage senere kunne han uden problemer køre rundt på cykel. Og han slap sin dybe skyldfølelse, holdt op med at have mareridt om de mange traumatiske ting han havde oplevet og kunne sove sammen med sin familie om natten. Det var så fantastisk at være vidne til.
Efter kurset gav Brian den ene af sine fire Purple Heart medaljer til Tapas som tak og, mindst lige så rørende, et brev fra hans ti-årige datter, hvor hun takker Tapas for at have hjulpet hendes far, der nu kunne være der for sin datter.
Faderen var truende
Traumer og følelsesmæssige problemer har heller ikke været et ukendt fænomen i Tapas Flemings eget liv.
Hun voksede op i Californien i en russisk-jødisk familie, præget af at faderen af og til slog hendes søskende og generelt havde en truende adfærd, der lå som en dyne af frygt over familien. Når far ikke var hjemme, kunne de godt lege. Men i det øjeblik han trådte ind ad døren, blev de automatisk stille. Eller gik et andet sted hen. Tapas lærte at holde lav profil og var aldrig selv den der blev slået.
Men da Tapas var 17 år nærmest flygtede hun væk. Hendes mor sagde senere at hun end ikke efterlod en hårnål, da hun flyttede.
– Jeg havde så meget vrede indeni mod min far og jeg følte frustration over min mor, som ikke havde beskyttet sine børn, fortæller Tapas, der dengang slet ikke vidste hvad hun skulle stille op med de følelser.
Hun begyndte i en dialog-gruppe, hvor hun sammen med andre unge trænede i at sætte ord på det hun følte.
– Det blev starten på en søgen indad, hvor jeg prøvede flere forskellige terapeutiske metoder. Det var i 60’erne og 70’ernes Californien med masser af eksperimenter, forklarer Tapas der også i flere år boede i et kollektiv, hvor de mediterede og arbejdede med selvudvikling.
Siden blev hun tilknyttet en indisk guru, flyttede til Pennsylvania og lavede yoga mange timer dagligt.
Mistede tvillinger
Da Tapas var i begyndelsen af 30’erne blev hun gravid og besluttede sig samtidigt for at stoppe med yogaen.
– Der var i begyndelsen af graviditeten noget forvirring omkring om det var tvillinger eller ej men det viste sig senere, at den ene tvilling allerede var død i fjerde måned af graviditeten, fortæller hun.
To måneder senere gik der hul på den døde tvillings fødselshinde og fødselen gik i gang. Det var en svær fødsel og Tapas havde bl.a. meget høj feber.
– Den anden tvilling levede men var meget, meget lille.
Hun viser med hænderne hvor lille hans fod var og at hans hånd kun dækkede ganske lidt af hendes finger når han greb om den.
– Han levede i 100 dage på hospitalet, hvor jeg så ham hver dag. Han døde på sin terminsdag. Da han døde mærkede jeg hvordan han gik fra at være en lille bitte baby i mine arme, til at være et meget stort væsen omkring mig, som faktisk nu trøstede mig. Jeg sad med ham i armene og kunne bare mærke at han ikke var i sin lille krop mere.
Tapas er tydeligt berørt af at fortælle historien men understreger at hun ikke fortæller om sit tab for at andre skal synes det er synd for hende, men fordi hun gerne vil have at folk forstår, at hun er et menneske der selv har lidt og oplevet smerte.
Flyttede ind hos sin mor
Hun var meget medtaget både fysisk efter fødslen og følelsesmæssigt efter tabet af sine tvillinger og en veninde foreslog at Tapas skulle få hjælp af en akupunktør. Det førte til beslutningen om at uddanne sig inden for den kinesiske medicin.
Efter nogle år fik hun en datter, Hannah, der i dag er 22 år og går på UCLA.
– Men trods de mange år med forskellige former for terapi bar jeg stadig på en masse vrede indeni, fortæller Tapas videre.
Hun var blevet bedre til at udtrykke sine følelser, men de havde stadig magten over hende.
– Det var som om de ikke ville slippe. Men dét TAT gør, er at perspektivet ændres, så vi ikke længere tager problemerne så personligt og så slipper de taget i os, forklarer hun.
Da hendes mor blev gammel mistede hun synet og Tapas flyttede ind sammen med sin datter og sin daværende mand.
– Jeg tænkte: ”Fedt, så får jeg rig lejlighed til at bearbejde mit forhold til min mor med TAT”, og i dag har jeg givet slip på alt det gamle nag og de gamle traumer fra barndommen. Jeg fik også hjulpet min mor til at give slip på skylden over ikke at have beskyttet sine børn mod en voldelig mand.
Bliver lykkelig af at behandle
For tolv år siden genfandt Tapas sin highschool-kæreste, Bruce, og de er i dag meget lykkelige sammen. Tapas bor i Californien, ikke langt fra vandet ved Torrence. Når hun er færdig med interviewet skal hun på det lokale farmers marked, fortæller hun. Og senere skal hun holde et webinar.
Hendes hverdage er fyldt med undervisning i TAT, individuelle klienter (også over skype) og at drive sin virksomhed, hvor det at uddanne flere terapeuter spiller en stor rolle.
– Det bedste ved at undervise og støtte andre i at bruge TAT er at vide, at de alle sammen vil gå ud og hjælpe en masse mennesker, og det er sådan en stor gave at få lov til at give det videre.
Men hun elsker også selv at behandle, fordi folk oftest går derfra med lys i øjnene.
– Det er som at iagttage et stort drama der opløses, og når vi slutter, er de bare så glade! Og så bliver jeg jo også glad! At få lov til gang på gang at være vidne til, hvordan folk slipper årelange traumer, måske negative overbevisninger der er gået i arv i mange generationer, er sådan en befrielse for mig og noget jeg er meget taknemmelig for. Jeg er faktisk så lykkelig og glad over mit liv, at hvis det sluttede nu, ville det være ok, for jeg har fået så ufatteligt meget!
Tapas Fleming, født 1952, bor i Californien. Er uddannet certificeret akupunktør i 1987 og specialiserede sig i en årrække i behandling af allergier. Udviklede i 1993 metoden TAT, Tapas Akupressur Teknik, som hun i dag behandler med og uddanner andre i. www.tatlife.com
Hvad er TAT? I Tapas Akupressur Teknik, kombineres en let berøring af nogle akupressur-punkter i hovedet (omkring næseroden og baghovedet) med opmærksomhed på problemet eller traumet, gennem en simpel mental proces. Metoden kan anvendes til mange problemer og symptomer, bl.a. traumatisk stress, PTSD, følelsesmæssige problemer, depression og en række fysiske lidelser. Det er let at lære metoden til selvbehandling og det er en fordel ved TAT at traumet ikke behøver at blive genoplevet.
Her kan du få TAT i Danmark:
Certificeret TAT® instruktør og TAT® terapeut Else Baden-Jensen
Marienlunds Alle 23, 8200 Århus N,
tlf. 3025 8610
”Jeg stødte på TAT i forbindelse med en anden uddannelse jeg gik på, hvor det var nævnt i noget materiale. Da jeg søgte på nettet fandt jeg en gratis introduktion, som jeg prøvede af på mig selv med gode resultater. Kort efter holdt Tapas Fleming et kursus i England, som jeg deltog i. Oplevelsen med mine klienter er, at de behøver færre sessioner og at vi kan rykke ting der har siddet fast i årevis – nogen gange kan det næsten virke som mirakler. Måske virker det lidt for lyserødt at sige vi kan klare alt med TAT, men min oplevelse er at vi kan flytte selv de mest genstridige problemer en lille smule. For mig personligt giver det en følelse af håb – og af ikke længere at sidde uhjælpeligt fast i noget. Nogen gange skal man dog angribe tingene fra forskellige vinkler. F.eks. havde jeg på et tidspunkt meget ondt i ryggen, tog smertestillende og gik til kiropraktor. Jeg brugte også TAT, som lindrede lidt. Men da jeg en dag arbejde med et følelsesmæssigt problem, forsvandt rygsmerterne også! Så det er ikke altid vi kan gennemskue præcis hvordan tingene hænger sammen …”
Psykolog og certificeret TAT®TAT terapeut Marianne Sander
Århusvej 22A, 8500 Grenå/ Åboulevarden 39, 1.tv, 8000 Århus C
tlf. 2420 6430
”Inden jeg startede med at arbejde med TAT var jeg ofte tappet for energi efter en arbejdsdag. Når jeg arbejder med TAT går jeg typisk hjem opløftet og med mere energi. I det hele taget ser jeg lysere på tilværelsen, er mere glad og har mere energi og overskud – og er mindre genert! Som psykolog manglede jeg et godt traume-behandlingsredskab i mit arbejde for bl.a. Falck og med sygesikringshenviste klienter, som er i akut krise. Med TAT kan jeg afhjælpe problemer, som samtaleterapi ikke kan komme omkring. Noget af det, der traditionelt er sværest at behandle er livstruende oplevelser f.eks. alvorlig vold, overgreb ulykker, eller indbrud, som aktiverer dødsangst eller truer vores sikkerhed. Sådanne oplevelser indlejrer sig i den ældste og mest primitive del af hjernen, reptilhjernen. Her er TAT som metode særlig værdifuld! Desuden er TAT en meget nænsom metode, som minimerer risikoen for re-traumatisering. ”
Certificeret TAT® terapeut Charlotte Lundegaard
Depotvej 6, 4180 Sorø
tlf. 60 11 63 47 (eft. 16.00)
”Jeg har selv fået ro indeni ved at bruge TAT – og generelt et bedre helbred. Alene dét at vide at man har en teknik ved hånden når der opstår bekymringer eller andet, er virkelig rart. Det giver en stor tryghed i hverdagen. Jeg er også blevet meget bedre til at stå ved mig selv, hvilket gør det nemmere at være sammen med andre mennesker. Jeg hørte første gang om TAT, der hvor jeg er uddannet Tankefelt terapeut og kunne med det samme mærke at det er en teknik, der ligger godt til mig. Det er også en meget stor fordel ved TAT at det er så let at bruge teknikken selv. Men jeg oplever at hvis man skal arbejde med andre er det vigtigt at have uddannelsen. Jeg har gode erfaringer med behandling af bl.a. stress og depression, eksamensangst, allergier og smerter. Jeg har også haft enkelte klienter med PTSD bl.a. en soldat, som fik det væsentligt bedre, bl.a. forsvandt hans smerter der før havde været konstante, og en klient med OCD, hvor tvangstankerne blev væsentligt reduceret og næsten forsvandt på blot fem behandlinger.”
…
I fire år arbejdede jeg som fast freelancer på Magasinet Psykologi, hvor jeg skrev en række artikler – primært portræt interviews. Jeg har udvalgt dem jeg selv bedst kan lide til en reprise her på bloggen.
Denne artikel er fra nr. 4/2014