Kunsten at give og modtage

Det startede som små bobler af inspiration, der dybt nede fra min sjæl svævede op til overfladen og bristede med en følelse af frihed, begejstring, og tro på fremtiden.

De blev sat i bevægelse hver gang jeg hørte ordene generøsitet og gaveøkonomi, når jeg hørte om projekt Del Jorden, hjemmerestauranter, couchsurfing og musikere der gav deres musik til fri download på nettet. Og da jeg læste min ven Carsten Friagers fine blogindlæg med en vision for et samfund uden penge.

Da jeg her i sommeren 2013 så en TED video med AmandaPalmer, der vender spørgsmålet ”how do we make people pay for music” til ”how do we ask people to pay for music”, stod det helt lysende klart, at et økonomisk og socialt paradigmeskifte virkelig erunder opsejling.

Grundlæggende handler det for mig at se, om en rejse fra kamp til kærlighed. Et skift fra frygt, konkurrence og kontrol, til tillid og accept. At turde tro på at verden helt basalt er et venligt sted at være og at der er nok til alle. Når vi deler det vi har.

Det handler ikke om at undvære, om askese, eller at penge er onde. Det handler heller ikke om at være blåøjet naiv og uden grænser. Og nej, det betyder ikke at du skal give alt væk og ikke må beholde noget til dig selv.

Det handler om at flytte fokus fra at ville have noget fra andre (magt, penge, anseelse) til at give til verden fordi det føles godt. Faktisk er der flere undersøgelser der peger på at generøse mennesker og folk der udfører frivilligt arbejde er mere lykkelige end de der ikke gør det.

Vi må give uden bagtanker og så i øvrigt have tillid til, at når vi giver til andre har de også lyst til at give noget tilbage. Måske et smil eller en god historie. Måske noget mere håndgribeligt, i form af varer, viden, eller well – cool cash! For det eneste vi kan gøre med penge er, når det kommer til stykket, at give dem til andre. Ok, vi kan også sy dem ind i madrassen eller bruge dem som WC papir – men det giver ikke rigtig mening, vel?

Så det handler også om at bede om hvad vi har brug for uden skam, og at modtage det der kommer med åbenhed og taknemmelighed. Hverken jantelovs- kræve- eller brokkehovedmentalitet duer her!  Nogle gange må vi måske endda finde os i, at der ikke er en direkte sammenhæng imellem den vi giver til og der hvor vi modtager fra.

På Facebook er jeg med i en gruppe hvor ting gives bort. Her kan man både annoncere efter det man ønsker og hvis man har noget man gerne vil give væk. Nogen gange bliver jeg helt imponeret over, hvad folk beder om – og faktisk får, fordi en anden ikke længere selv havde brug for det.  Eller måske bare føler sig gavmild. Og jeg tror sådan nogle netværk er gode at øve sig i.

For- at bede om det vi ønsker kan ofte være skræmmende. I det nye ligger der, at vi skal turde åbne os og møde verden ærligt. Men at vælge at sænke paraderne vækker ofte vores frygt – for hvad nu, hvis jeg alligevel bliver angrebet, når jeg er allermest sårbar?

Og det findes der ingen garantier for. Kun hjertets beroligende hvisken og en enorm følelse af frihed, der kommer når vi slipper forsvaret. Og det er dén følelse der er min nye gulerod.

Dette er et blogindlæg fra 2013 fra min gamle blog.

Læs også mit interview med den norske bestsellerforfatter, Katrine Aspaas, der fortæller om sin bog “Raushetens tid” (Den generøse tidsalder).