Solskin, frihed og en lille blomst

Sannie Teresa Burén

Velkommen til mit lille hjørne af internettet!

Her kan du frit nyde mine billeder og læse inspirerende historier – og ja, du kan også købe dem,

for hvordan skulle jeg ellers få råd til at rejse, spise kage og indimellem købe nye sko?  

 
.
Historier i billeder. Historier i ord. Talte ord. Skrevne ord. Mine historier. Dine historier. Historier vi skaber sammen – det er dét jeg brænder for! Jeg er storyteller og fotograf, en multipassioneret kunstner, der kan lide at udtrykke mig på mange forskellige måder, ofte inspireret af blomster, lys, farver og hvad det betyder at være et menneske.

Hvis du er bare en lille smule ligesom mig længes du sikkert tit efter at der var mere venlighed og forståelse i verden.

 

Medierne lever af chokerende overskrifter og leverer konstant historier om død, ulykke og grådighed. Hvis vi ikke passer på, kan vi blive i rigtigt dårligt humør og tænke at det hele er ved at gå ad helvede til … Hvis vi ikke skal ende med at blive stressede og deprimerede må vi passe godt på os selv.

 

Ved hjælp af mine billeder og historier hjælper jeg gode mennesker som dig med at beskyttet deres hjerte mod mørket, så det kan forblive varmt og lyst i en ellers kynisk verden. Mit ønske er at du kan føle dig opløftet og inspireret til at gøre livet bedre for dig selv og andre.

 

For vi vil helst være positive, ikke?

 

Både fordi det føles bedre – men faktisk også gavner os alle sammen bedst. Glade mennesker er bedre til at finde kreative løsninger og skabe positive forandringer i verden, og når vi smiler udløses der spejlneuroner der får andre til at gøre det samme. Vi kan sprede glæde og empati som ringe i vandet.

 

Ikke på en måde, hvor vi undertrykker andre typer følelser. For kun ved at turde være sårbare og ærlige, og stå ved os selv med alt hvad vi indeholder, kan vi være autentiske. Det øver jeg mig på hver dag.

 

Hvis vi vil ændre verden må vi starte med de historier vi fortæller om den – og i en kynisk verden bliver det søde, sarte og sårbare et oprør.

 

 

 

Kunst kan skabe undren, stille spørgsmål, provokere os væk fra vanetænkning, give os en ny forståelse af verden og en oplevelse af os selv på en ny måde. Kunst kan vække følelser og skabe forståelse. Eller blot give os et velfortjent frikvarter i hverdagen.

 

 

Hvis du synes det lyder interessant vil jeg invitere dig til at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Så får du automatisk besked om nyheder og events – og indimellem også bare en kærlig hilsen.

(Og hvis du tænker at det lyder slet ikke som noget for dig – så fred være med dét!)

Tusind tak fordi du kiggede forbi min hjemmeside – jeg håber det bliver starten på et langt og varmt venskab!

Kærlig hilsen

Sannie

Sannie Teresa Burén, f. 1964. Arbejdede oprindeligt som skuespiller, men uddannede mig siden til psykoterapeut og har arbejdet i en årrække med terapi, coaching og undervisning i personlig udvikling.

Er forfatter til to bøger og arbejdede i fem år som freelance journalist, hvor jeg bl.a. skrev en række artikler til Magasinet Psykologi. I de seneste år har jeg uddannet mig til fotograf og tilbyder nu bl.a. portrætsessioner samt print af mine blomstermotiver.

Sammen med min mand, Jacob Burén, driver jeg desuden B&B Æblegaarden, på Langeland hvor jeg bor og webshoppen byBurén, hvor vi sælger fine vintage ting til hjem og bord.