Hvordan jeg blev fotograf?

Den sandfærdige (og måske lidt for lange) historie om mit kærligheds eventyr med fotografering gennem mere end fyrre år …

PÅ min ti års fødselsdag fik jeg mit første kamera. Eller ”fotografiapparat” som det kaldtes dengang. Et lille instamatic, hvor det eneste jeg skulle gøre var at trykke på knappen og forsøge at holde kameraet nogenlunde stille imens. Blandt mine første fotos var billeder af mine venner og nogle ture med fritidsklubben til Legoland og Den Gamle By i Århus.

Senere, da jeg kom i ottende klasse, fik jeg foto som valgfag, og lærte selv at fremkalde film og gå i mørkekammer. Men jeg blev aldrig rigtigt gode venner med det tekniske. Forholdet mellem blænde, tid og lys forblev dengang et mysterium, så jeg opgav at blive god til det.

Jeg fortsatte dog med at tage feriebilleder og den slags. Og jeg udviklede også en umættelig appetit på at SE på billeder, især bolig- og livsstilsmagasiner, kogebøger og lækre coffetable bøger. Det var som om jeg kunne suge magisk energi ud af billederne og jeg kunne aldrig få nok. Men jeg skænkede det aldrig en tanke, at jeg selv kunne begynde at tage den slags billeder.

Giftede mig til et Canon Kamera

Da jeg mødte min mand, Jacob, for tyve år siden havde han til min begejstring et Canon Spejlrefleks kamera og da vi et par år senere flyttede på landet og startede Æblegaarden, begyndte jeg at tage en masse billeder – på auto. Den ene rulle af film efter den anden med billeder af kattekillinger, æbler, min bonusdatter og livet på landet, blev sendt til laboratoriet med post. Og der var efterhånden enkelte gode billeder indimellem …

Senere, da kameraet gik i stykker og det ikke kunne betale sig at få det lavet, gik vi over til små, digitale point-and-shoot kameraer og jeg husker befrielsen ved ikke længere at være begrænset af et bestemt antal billeder på filmrullen, men bare at kunne knipse løs.

Men det var også som om kvaliteten af de billeder jeg tog, stagnerede …

Et kogebogsprojekt der aldrig blev

I 2013 arbejdede Jacob og jeg sammen på et kogebogsprojekt (som aldrig blev fuldført, men det er en anden historie) og indså hurtigt at vi ville får brug for en god fotograf. Vi indså dog næsten lige så hurtigt, at det kunne blive både dyrt og besværligt at skulle have en fotograf til Langeland ad flere omgange for at tage billeder til bogen. Vi spurgte derfor en lokal ven og fotograf om han var interesseret? Men han takkede heldigvis pænt nej – og dét blev startskuddet til, at jeg begyndte at fotografere på et mere seriøst plan.

I første omgang var målet at blive god nok til at jeg kunne tage billederne til vores bog. Men jeg fandt hurtigt ud af at dét dér med at fotografere mad ofte er en kompliceret affære: Først skal maden forberedes, laves og styles, lyset skal være i orden, så det må ikke være for sent på dagen – og det er sjældent jeg har en naturlig grund til at kokkerere aftensmåltider fra morgenstunden, så hvis jeg skulle finde tid til at øve mig i selve det at fotografere, var det nødvendigt med mere lettilgængelige motiver – og det blev ofte blomster.

Det væsentlige er usynligt for øjet, kun med hjertet kan man se rigtigt. –  Antoine de Saint-Exupéry, Den lille prins

Kogebogsprojektet blev af forskellige årsager lagt på hylden på ubestemt tid men jeg fortsatte med at fotografere. Tog nogle kurser, studerede de fotografer jeg beundrer, afprøvede forskellige stilarter og fik hjælp og støtte i en skøn international Facebook gruppe for kvinder der fotograferer. Undervejs fik jeg også nogle hak i tuden: En virkeligt dårlig lærer på et ugekursus, der jappede et stort pensum igennem, ikke havde meget til overs for mad fotos og decideret mobbede de deltagere der ikke havde Canon Kameraer (jeg bruger Nikon nu) fik mig næsten til at opgive. Men heldigvis kom jeg op på hesten igen – og en dag opdagede jeg, at jeg var blevet sådan én der skiftede mellem forskellige linser og nørdet studerede manualen til mit kamera.

Blomstrende skønhed

Da en veninde en dag kærligt sagde ”du kan da ikke lade verden gå glip af al den skønhed”, vidste jeg at hun havde ret og at jeg var parat til at gøre mine billeder tilgængelige for et større publikum end lige min nærmeste familie.

Da jeg bliver ved med at vende tilbage til blomsterne som motiv – både som de står i haven og er helt sig selv, og som en del af et stilleben, der fortæller en historie – har det været naturligt at lade blomstermotiverne spille hovedrollen i mit arbejde som fotograf.

Mine tilbud:

Min første serie på fire blomsterbilleder, kan du nu købe som postkort i sæt og yderligere en række fotos kan købes som fotoprint i høj kvalitet i A4 og A3 format.

Gå til shoppen for at købe billeder

Det er tanken at der med tiden også vil komme tilbud tilbud såsom notesbøger m.m. Nogle af disse tilbud vil kun være til tilgængelige for folk der følger mig via mit nyhedsbrev, så tilmeld dig her med det samme og deltag samtidigt og deltag i lodtrækning om månedens print.

Det er også muligt at købe min postkortserie engros, så hvis du har en webshop, en gave- eller blomsterbutik el. lign. og ønsker at forhandle mine postkort er du meget velkommen til at kontakte mig.

Jeg er i mindre omfang også tilgængelig for bestillingsopgaver og portrætfotografering.

  Tell me more!