Visualiserede sig ud af fængslet
I mange år levede Sten Lundager som hashsmugler og endte med to fængselsdomme. Som indsat i U.S.A. fik han tilnavnet ”Little Buddha, fordi han mediterede hver dag og – bogstaveligt talt – visualiserede sig selv ud af fængslet. Det blev starten på en helt ny tilværelse. I dag er hans fokus på at hjælpe andre.
Af Sannie Terese Burén / Foto Mark Knudsen/Monsun / Magasinet Psykologi nr. 1/2012.
Mon ikke vi alle sammen, har prøvet at bryde reglerne og gøre noget vi inderst inde godt vidste, vi ikke burde? Måske gik du over for rødt, fik udført sort arbejde eller stjal en pakke tyggegummi. For de fleste sætter samvittigheden (eller skrækken for at blive opdaget) dog hurtigt ind og regulerer vores adfærd. Men for nogle få bliver det en glidebane ind i kriminalitet, hvor grænserne for det acceptable umærkeligt flytter sig.
– Man ser det ikke før man vender sig og kigger bagud – pludselig forstår man ikke, hvor man er, for grænserne har rykket sig et skridt ad gangen, fortæller Sten Lundager, der i mange år levede som narkosmugler og har afsonet domme for sin kriminalitet i både i U.S.A. og Danmark.
Det startede – næsten uskyldigt – med salg af lidt af sin egen hash til vennerne. Men det eskalerede til smugling af kokain fra Columbia til U.S.A., skjulte våben under bordet og ti år på flugt, under falsk identitet. Og han havde aldrig drømt om, at han skulle ende med en sag i U.S.A, hvor anklagen lød på 25 års fængsel og 1 mill. $ i bøde.
Jeg møder Sten i et baghus på Vesterbro, hvor han i dag er medindehaver af projektet DOThouse, som gennem meditation, personlig udvikling, mentorordning og kreativitet vil hjælpe kriminelle i gang med en ny tilværelse.
Gik ud af 7. klasse
Sten voksede op i en arbejderfamilie i Søborg, med nedarvede aversioner imod autoriteter.
– Min familie var aktive kommunister og altid i opposition. Min far og min morfar var modstandsfolk under krigen og det fulgte ligesom med videre, at autoriteter og magthavere var nogen man ikke kunne lide.
– I skolen var jeg en af de der urolige drenge, ikke sådan ADHD-agtigt, men der skulle ske noget, så der kom nemt for meget gang i den. Med 34 elever i klassen var det lettest at placere mig nede bag i klassen. Var der noget, fik man en flad. Jeg har fået mange bank i skolen!
I midten af 7. klasse fik Sten af sin far lov til at gå ud af skolen, hvis han i stedet gik i lære.
– Så startede jeg som malerlærling og det var fint nok at blive uddannet maler. Men når jeg så på de dér malersvende der mødte på arbejde kl. 7 om morgenen med 10 bajere i tasken, blev jeg dybt rædselsslagen – sådan ville jeg ikke leve mit liv.
Fem kilo hash i en taske
Sten begyndte at rejse. Og på et tidspunkt begyndte han at tage hash med tilbage til Danmark.
– Da jeg var ung i tresserne var det meget sværere at få fat på hash herhjemme, så tanken om at tage ud og hente noget, hvis man gerne ville blive ved med at ryge, var nærliggende, fortæller han og mindes den første gang han kom hjem fra en charterrejse til Marokko, med fem kg. hash i en taske, og bare gled lige igennem:
– Det var efterår og jeg gik ude i Dyrehaven og sparkede til bladene og tænkte ”det her er sgu for let! Det bliver jeg ved med!”
For de penge han tjente, kunne Sten rejse med den Transsibiriske jernbane gennem Rusland, videre til Japan og først komme hjem engang til foråret. Senere tilbragte han flere vintre i Indien og boede i en årrække i Florida.
– jeg følte mig ikke kriminel. Det blev bare en livsstil. Men det var jo også spændende og det har i høj grad været dét der har været motiverende for mig – jeg var mere afhængig af spændingen end jeg nogen sinde har været af nogen former for stoffer. Der er jo også rigtig meget identitet i at være kriminel og den forståelse er noget af det jeg bruger i mit arbejde i dag. Hvis du vil have folk ud af misbrug og kriminalitet er du nødt til at sætte noget andet i stedet for.
En kreativ entreprenør
Det kræver meget kreativitet, at være kriminel, mener Sten og derfor har DOThouse metoden også det kreative aspekt med, så det kan udnyttes til at skabe positive forandringer i stedet for mere kriminalitet.
– Vi var dygtige entreprenører! For når der pludselig begyndte at være hunde ved grænsekontrollen, så vi ikke kunne køre det i biler, stoppede vi ikke, men tænkte ”så lad os flyve det ind, i et enmotors Cessna fly!”
Men der var også meget der gik galt, fortæller Sten.
– Historien med kokainen, som var den jeg senere blev anklaget for i U.S.A., opstod fordi vi havde mistet et ton marihuana, der var blevet taget i tolden i Thailand. Så skulle vi have nogle hurtige penge og det virkede så nemt og i første omgang gik det jo også godt.
Men tre år senere bliver Sten angivet af en anden i sagen. Han flygter til Caribien, siden bor han mange år i Spanien, hvorfra han fortsat er med til, at smugle hash. I mange år ser han ikke sin familie.
– Til sidst var jeg jo lidt presset ud i at fortsætte, for som eftersøgt kunne jeg ikke bare gå hen et sted og få et job. Selvfølgelig kunne jeg være taget hjem og have meldt mig selv til politiet – det var der nogle af mine venner der gjorde – men det magtede jeg ikke, for i Danmark ventede også et anklageskrift.
”Little Buddha”
Da Sten i 1991 alligevel vover sig til New York, klapper fælden: Han bliver pågrebet i JFK lufthavnen og varetægtsfængslet.
– Hele den proces med at komme i fængsel er jo virkelig degraderende – dér skal man holde fast på sig selv! Når man står, splitternøgen, og skal gribe sig selv om anklerne og betjenten kan stikke en finger op i anus … Der er ingen grænser og der er intet du kan gøre. Den er hård!
Det er noget af det Sten ofte snakker med de unge om, fortæller han.
– Alle kan gøre ting ved dig! De kalde dig navne eller slå dig – men du er selv herre over dit eget sind. Det er faktisk det eneste du bestemmer over: Hvordan vil du tænke og handle på det der sker?
Blandt fangerne var det en stor, sort fyr – Black – som bestemte.
– Han sad mere eller mindre inde på livstid og var ligeglad med, om han skulle udrydde en eller anden dum dansker, så det gjaldt bare ikke om at udfordre ham, fortæller Sten, som én gang var tæt på at gå over stregen da han ville bruge et træningsredskab, som Black havde taget monopol på.
– Der kunne jeg godt mærke at jeg skulle bakke ud. Jeg har altid haft en stærk mavefornemmelse, det har reddet mig igennem rigtig mange situationer.
Men det gav Sten en særlig position, at de andre fanger ikke helt kunne placere ham. Efter sine år i Spanien talte han flydende spansk, hvilket gav ham en vis status blandt latinoerne. De hvide kunne han også begå sig blandt og de sorte fanger havde respekt for, at han var fra Danmark – et land der havde ry for ikke at være racistisk. Og så var der dét med meditationen, som gav ham tilnavnet ”Little Buddha”:
– En dag mens jeg sad og mediterede I cellen, råbte en af de andre fanger til mig: “Hey little Buddha, if you find a way out of here, take me with you!”
Hjem til Danmark
Kort før rejsen til U.S.A. havde Sten taget et kursus i Silva Metoden, hvor han havde lært at visualisere. Det brugte han sammen med meditationen. Hver dag lavede han to visualiseringer, som gav ham en følelse af ro og glæde i kroppen:
– I den ene så jeg retslokalet for mig og forestillede mig, hvordan solen ville strømme ind i lokalet og skabe en venlig stemning, og at dommeren – som ellers havde ry for at være benhård – ville være næsten jovial og glad. I den anden forestillede jeg mig, at jeg var i mine forældres køkken, hvor jeg lænede mig op af radiatoren mens jeg holdt om min kæreste og kiggede ned til højre, hvor jeg vidste der hang en kalender.
Her kunne Sten se datoen den 24. december 1991.
– Årstallet var jo vigtigt!, siger han med et grin.
Anklagen lød på 25 års fængsel og en mill. $ i bøde for smugling af 40 kg kokain og et ton hash. Men Stens advokat fandt en mulighed for, at han ved at erklære sig skyldig i en mindre forseelse, kunne undgå den lange fængselsstraf.
– Den 19. december skulle min sag så afgøres og min forsvarer sagde efterfølgende, han aldrig havde oplevet noget lignende i den retssal. Alle grinede og stemningen var let, præcis som jeg havde visualiseret det. Det endte med at jeg blev dømt til 129 dages fængsel – det antal dage, som jeg allerede havde afsonet.
Bagefter ville Sten gerne, hurtigst muligt, hjem til sin familie. Men på grund af julen var det umuligt at opdrive en billet, så til sidst gav han op. Sammen med sin kæreste, som var kommet til U.S.A. for at støtte ham i retssagen, slentrede han hånd i hånd ned af 5th Avenue på Manhattan, da han fik øje på Pan Am.
– ”Vi prøver sgu lige”, sagde jeg – og så fik vi de to absolut sidste billetter. Dagen efter stod jeg og lænede mig op af radiatoren i mine forældres køkken, holdt om min kæreste mens jeg kiggede ned på kalenderen! Jeg fulgte den helt til dørs – det skal man gøre, synes jeg.
Far, har du været i fængsel?
Der var dog stadig en mellemregning her i Danmark, hvor Sten efterfølgende sad i isolation i tre måneder, mens politiet endevendte alle hans forhold. Men så var han også parat til at starte på et nyt liv.
– Fra jeg blev arresteret i U.S.A. har jeg ikke rørt nogen stoffer. Jeg har drukket et glas rødvin ved festlige lejligheder og har af og til taget en panodil, men ellers ingenting. Og jeg har ikke gjort noget kriminelt.
Det handlede om at finde en ny identitet, forklarer Sten. Den fandt han gennem en uddannelse på Designskolen, som var en gammel drøm. Og hans datter, som blev født året efter han var i fængsel.
– Min fortid valgte jeg at feje lidt ind under gulvtæppet, for jeg følte jeg var nødt til at lyve for mine omgivelser. Når de spurgte, hvad jeg havde lavet da jeg boede i Florida, svarede jeg udsvævende ”noget med lystbåde”, hvilket også var sandt, men der hørte jo en masse andet med, som ikke kom frem. Men det er jo ikke dét man siger til det første forældremøde i sit barns skole … ”Hvad laver du så Sten?” ”Jo du, jeg var hashsmugler i 25 år …”
– Men da min datter var 10 år sad vi en dag og så noget om fængsler i TV, så spurgte hun pludselig ”Far, har du nogen sinde været i fængsel?”
Sten valgte at være ærlig og fortælle hende historien. Og det har han ikke fortrudt.
– Det var efter dét, at jeg tænkte, at den del af mit liv ikke skal gå til spilde. For jeg har da også haft nogle mere moralske overvejelser omkring det jeg har gjort. Én ting er, at jeg selv tog stofferne – men det jeg var med til at smugle, var jo ikke til mit eget forbrug. Jeg vil gerne prøve at bygge noget god karma op, for jeg synes måske jeg er lidt i minus i den anden ende …
Meditation og Camino vandring
Siden 2003 har Sten i stigende grad brugt sin egen livshistorie til at forebygge og hjælpe andre ud af kriminalitet. Udover foredrag og andet frivilligt arbejde, er han i dag ansat på Koefoeds Skole, hvor han bl.a. arrangerer meditationskurser og to gange har haft en gruppe med på Camino vandring i Spanien. I en periode var han også med til at arrangere meditation i fængslet i Nyborg.
– Meditation i fængslerne har både den effekt at det hjælper fangerne ud af kriminalitet. Men det giver også mere ro i fængslet – både for de indsatte og personalet.
Men meditation er ikke nok, der skal mere til mener Sten.
– Vi må finde ud af, hvad vi vil med vores fængselssystem. Skal vi bare sende folk direkte tilbage til kriminalitet eller på passiv forsørgelse resten af livet? Eller skal vi sige – ”vi tager sgu indsatsen med det samme, og reder et menneske!” Hjælper dem, hvis de selv vil hjælpes til et nyt liv.
Hvordan det kan gøres, er noget af det han, med DOThouse, gerne vil give et bud på.
– Det handler om at opbygge en ny identitet, men det må være med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov, for det er vigtigt, at de begynder aktivt at tage ansvar for deres eget liv. DOThouse metoden, bygger derfor på en holistisk tilgang, hvor der både arbejdes med mentale, følelsesmæssige, fysiske og sociale aspekter og hvor det hele er samlet ét sted, for det er vigtigt at hjælpen er der, når man har brug for den.
Trods de 64 år har Sten ingen planer om at gå på pension foreløbig.
– Jeg har masser af overskud til mit arbejde og jeg elsker at starte projekter. Men selvfølgelig – når man når denne del af sit liv, er det tilladt at kigge på døden og forberede sig på den, derfor skal jeg på et kursus hos Lakha Lama. For jeg har sgu besluttet, at jeg ikke skal herfra ”kicking and screaming”. Jeg vil sidde roligt og gå ind i lyset – dét er min ambition, siger han med et grin.
Sten Lundager, født 1947. Er uddannet bygningsmaler, designer fra Danmarks Design Skole og ICC certificeret coach. Arbejder i dag på Kofoeds Skole og er medindehaver af projekt DOThouse, som hjælper kriminelle. Privat er han gift og har to voksne børn. www.lifedsign.dk
Sten Lundagers fem-trins-guide til visualisering
- Din visualisering skal være positiv og ikke kunne skade nogen.
2. Vær omhyggelig med målet for din visualisering.
3. Vær så detaljeret som mulig, forestil dig lys, lyde, energi og stemning.
4. Lav din visualisering som en meditation 1-2 gange om dagen, med stærk og kærlig energi.
5. Fuldfør altid din visualisering og tak de kræfter/energi som DU tror på.
…
I fire år arbejdede jeg som fast freelancer på Magasinet Psykologi, hvor jeg skrev en række artikler – primært portræt interviews. Jeg har udvalgt dem jeg selv bedst kan lide til en reprise her på bloggen.
Denne artikel er fra nr. 1/2012