Min rastløse sjæl

Jeg har altid været lidt misundelig på den type mennesker der fra en ung alder har vidst hvad de ville – og er gået direkte efter det. Sådan én der har spillet violin siden de knap kunne holde på buen, der (frivilligt) øvede sig i timevis hver dag og endte som soloviolinist i et berømt orkester. Eller tegnede, tegnede, tegnede og bare blev ved og stadig tegner – nu blot for penge!

Åh, hvilken ro det må give, at kende sin livsbane – eller i hvert fald have et soleklart mål. En smuk enkelhed i livet, fyldt med rutiner og zen.

Read More